Dagbog fra ISNA-MSE konferencen 2023

Dag 1

Den første dag af konferencen var for mennesker der havde intet eller kun en smule viden om sanserne og om Snoezelen. Vi var ikke til stede den første dag, derfor er det blot en oversættelse af programmet.

Ad Verheul – En fortælling om Snoezel og MSE:
En gennemgang af historien og filosofien bag Snoezel Konceptet. En beskrivelse af, hvordan man som fagperson kan anvende snoezelen i praksis til at øge livskvaliteten for mennesker, der på den ene eller anden måde er udfordret sansemæssigt.

Robin Krassow og Christine Kiser – Sanserne:
En gennemgang af vores sanser og hvordan de bliver bearbejdet i hjernen. En beskrivelse af sansernes betydning for vores generelle velbefindende og udvikling.

Maurits Eijgendaal – Farverne og lydens betydning:
Anvendelse af farver kan vække følelser og have indflydelse på vores perception og/eller danne grund-lag for erfaringer. Fokus på farver kan støtte sociale og følelsesmæssige engagement. Lyde er omkring os hele tiden og ofte er vi ikke bevidste om hvordan vores krop, sanser og hjerne reagerer på dem.

Kaela Millar og Anthony McCrovitz – Faktorer der har indflydelse i et snoezelrum:
De gennemgik en tjekliste med grundlæggende faktorer der har indflydelse på atmosfæren i et snoezel-rum. Disse faktorer kan være fremmende for at brugeren af snoezelrummet får det største udbytte.

Anthony McCrovitz – Rammen for “gentle Teaching”:
Er en metode, der lærer barnet at genkende, “tæmme” og forstå egne følelser. Det giver barnet mulighed for at kunne regulere deres følelser. I et snoezelrum kan barnet hjælpes til at regulere følelser, dette gøres bl.a ved at styrke barnets evne til at holde fokus, koncentration og hukommelse. Barnet får herigennem en større forståelse for egne følelser og reaktioner på disse. Gennem “gentle teaching” udvikler barnet et positivt “mindset”, deres hjerne og krop udvikles og det øger barnets mulighed for indlæring.

Anthony McCrowitz – At skabe meningsfulde stunder:
Hvordan kan følelser og sociale kompetencer faciliteres gennem meningsfulde aktiviteter, ved brug af vores hænder, øjne, ord og tilstedeværelse.

Maurits Eijgendaal – Det aktive forhold:
Teori og praksis i det aktive forhold mellem den kyndige vejleder og borgeren, der leder til opdagelser og læring inden for den didaktiske trekant, hvilket vil medføre en øget livskvalitet. Denne fremgangsmåde giver ikke kun den nødvendige struktur, engagement, evne til at udfordre og pleje, men også mulighed for at guide til et fællesskab, til at trække vejret og til at vokse gennem samarbejde.

Robin Krassow og Christine Kiser – Hvordan laver man en meningsskabende vurdering:
Ved at tilgå en holistisk undersøgelse af klientens livskvalitet, kan man være med til at skabe helhed og mening med livet udenfor Snoezelrummet, og på den måde forbedre forholdet man har til hinanden. Den holistiske undersøgelse og forståelse af snoezelrummet, kan medvirke til at fremme forståelsen og vurderingen af den klient, du har med i rummet. Vurderingen skaber fundamentet for behandlingsplanen, der skal understøtte den sociale og følelsesmæssige udvikling.

Karen Pool og Kaela Millar – Brugbart snoezel udstyr og design:
Her blev det illustreret hvordan anbringelsen og brugen af udstyret i et snoezelrum kunne skabe et meningsfuld miljø, der understøtter borgernes opmærksomhed og udvikling, både i rummet og udenfor. Et case study blev gennemgået.

Dag 2

Vi var begge til stede på dag to og tre, men kunne ikke deltage på alle oplæg/workshops, da nogle var sammenfaldende. Nogle af beskrivelserne af oplæggene er derfor oversættelser af programmet, og ved andre var vi deltagende.

Ad Verheul- Snoezelens historie, fra konsept til verdensomspændende fællesskab:
Ad er en af grundlæggerne for det vi i dag kender som Snoezelen og han fortalte om deres motivation for at gøre livet for borgerne på det bosted, hvor han arbejdede i 1970’erne og 80’erne. Han og Jan Hulsegge lavede forskellige sansetelte til en som-merfest, det var startskuddet til et egentligt Snoezelrum.
Snoezelen er en sammentrækning af de to hollandske ord for snuse og døse og det er det man kan gøre i et Snoezelrum.
Vi så film fra Holland fra 1960’erne, hvor vi så hvor- dan bosteder for børn og voksne med udviklings- hæmning boede, og vi så hvordan de levede deres liv. Det var store institutioner, med store sovesale, de havde nattøj på hele dagen og levede generelt et meget, set med nutidens øjne, institutionaliseret liv.
Ad fortalte om de erfaringer de havde gjort sig, de kunne se hvordan deres borgere havde stor gavn af den målrettede sansestimulering. Han fortalte også, at Holland og Norden er de steder, hvor Snoezelen er mest udbredt. I dag er Snoezelen udbredt til næsten 50 lande og der er 22 universiteter der forsker i brugen og effekten af Snoezelen.

Maurits Eigendaal – inviteret til afslapning og kommunikation i et snoezelmiljø ved at forstå sanserne:
At invitere til afslapning og kommunikation i et Snoezelmiljø, gennem forståelse af sansernes funktioner og de forskellige aspekter af den sansende hjerne. Hjernens komplekse systemer hjælper til at forstå og kommunikere med omverdenen. Når hjernen modtager informationer fra det omkringliggende miljø, gennem de sensoriske organer (øjne, øre, næse, tunge og hud), bliver denne erfaring behandlet af de
specialiseret sanser via neuroner der kommunikerer med elektriske og kemiske signalstoffer der sender de forskellige indtryk ud til forskellige dele af hjernen.

Sara Moore fra New Zealand – Snoezelen i en børneintensiv afdeling:
Sara Moore arbejder på intensivafdelingen på et børnehospital i Auckland. Sara er uddannet Play specialist og hun fortalte hvordan hun bruger Snoezelen i hverdagen i et miljø der er fyldt med bippende maskiner og andet udstyr der altid er til stede. Hun viste eksempler på, hvordan hun overvejer rummets påvirkning, set fra børneperspektivet. Hun viste billeder af børnenes udsigt og hvordan hun i en session skabte nogle bedre rammer for at kunne Snoezle. Hun gav nogle eksempler på børn der har forskellige behov og hvordan de reagerede på en snoezelsession. Hun fortalte om et barn, der havde været indlagt hele sit liv, og hvordan barnet kravlede overalt og pillede ved alt. Hun fik lavet et lille rum hvor han kunne få den rette stimuli og hvor han måtte opleve verden uden at han skulle stoppes hele tiden.
Hun fortalte også om de forskellige kulturer, de møder på i New Zealand. Hospitalet tager sig af alvorlige sygdomstilfælde fra mange af øerne, der ligger omkring New Zealand. Der er mange forskellige kulturer og forskellige måder man derfor skal møde dem respektfuldt på. Hun fortalte blandt andet, at i nogle kulturer må man ikke røre folk på hovederne og ting måtte ikke flyttes over deres hoveder. Hun har altid en samtale i starten af en behandling hvor hun spørger ind til de ting man kan/må og de ting man bør undgå. Det var et spændende oplæg og spændende at høre hvordan Sara bruger Snoezelen. Sara er en stor ressourceperson indenfor Snoezelen i New Zealand og Australien, det er hende de fleste tager kontakt til for at få mere af vide og blive bedre til at bruge snoezelen.

Ad Verheul:
Ad viste en film, hvor han gav flere gode eksempler på hvordan man kan lave egne hjemmelavede snoezel produkter på et mindre budget.

Christine Kiser og Robin Krassow – at udforske Vibroacustic Therapy (VAT) i et Snoezelmiljø:
Jorden har en resonansfrekvens på 7,83 Hz, denne resonans er kendt som Schumann frekvensen. Mennesket har en resonansfrekvens på 9 – 16 Hz. Forskellige organer har forskellige frekvenser, varierende fra 4 – 200 Hz. Alt levende har en frekvens. Frekvens kan inkludere lys, lyd og elektromagnetiske bølger. Vores første sanseindtryk som foster er lyd, da det er den første sans der udvikles. Lyd kan have både positiv og negativ indvirkning på vores kroppe. Derfor har lyd været brugt til healing og til at opnå en højere bevidsthed gennem musik og chanting, så længe vi kan se tilbage i historien. Forskningen og videnskaben bag VAT blev præsenteret og forskellige opsætninger til
brug af VAT i et snoezel miljø blev vist frem.

Olav Skille er ham der fandt/ opfandt VAT, han var fra Norge. I USA uddanner Kate Kunkel i VAT. Hun har forskellige lydfrekvenser, man får adgang til, når man har gennemført uddannelse hos hende. I oplægget blev der også fortalt hvordan man selv kan lave sine VAT produkter og hvis man har adgang til lydstudie kan man også selv lave lydfrekvenserne. Det er ikke musikken der er vigtig i denne form for behandling, men den frekvens transduceren sender ind i kroppen. Et meget spændende oplæg og område.

Svenja Fuhrmann – Snoezelen i psykoterapi:
Denne workshop havde fokus på at deltagerne skulle opleve, hvordan Snoezelen blev brugt i psykoterapi. Workshoppen var praktisk og oplevelsesorienteret. Man skulle vælge forskellige kort med billeder af kendte mennesker, og beskrive hvad der tiltalte en ved billedet. Under det meste af sessionen var der mindful musik og dæmpet belysning for at skabe et trygt rum. Vi skulle sidde med en spejl og kigge på os selv i 5 minutter, imens der var en sang, der skulle styrke eget selvværd.

🇩🇰 Iben Falgren og Rikke Aggeboe – Snoezel konsulentuddannelsen:
Denne workshop var en præsentation af den danske snoezel konsulentuddannelse og de afsluttende projekter. Uddannelsen, målgruppen og uddannelsens opbygning blev beskrevet, samt en mere dybdegående gennemgang af vores eget afsluttende projekt. Vores eget afsluttende projekt hedder “Hverdags Snoezelen” og projektet er en gennemgang af de forskellige scenarier vi blev ramt af under COVID lockdown og hvordan man med hverdagens forskellige produkter selv kan skabe et snoezel miljø.

Michel Theroux – Sensory Tombola:
Michel fortalte, at de i deres ferier arrangerer forskellige aktiviteter for deres borgere. De danser, synger, leger og spiser. De forskellige aktiviteter er tilpasset borgerne. Men hvorfor ikke erstatte disse aktiviteter med Sensoriske/ snoezelen oplevelser? Det har de gjort på Riviére-des-Prairies hospitalet i Canada. Fællesrummet blev indrettet i sensoriske sektioner, hvor en sektion blev indrettet med fokus på berøring, en for syn, en for lugt, en for hørelsen og en for smagssansen. Michel viste de forskellige redskaber og hvordan de blev brugt, og i denne workshop fik man lov til at prøve forskellige sensoriske aktiviteter, hvorefter man skulle identificere den sans, der var i fokus.

Dag 3

Anthony McCrowitz – synkronisering af sanseaktiviteter ud fra individuelle behov. Vejrtrækning, afslapning og præfrontale processer:
Anthony beskrev den nyeste viden om kombinationen af vejrtrækningens og afslapningens betydning for hvordan de præfrontale processer fungerer. Denne viden kan bruges som en måde at forstå de executive processers betydning i hjernen og hvordan hjernen takler de indkommende sanseindtryk, du eksempelvis er eksponeret for i et snoezemiljø. Det er processer i hjernen, hvor der bl.a. indgår transmitterstoffer som er medvirkende til hjernens opbygning og udvikling. Det er vigtigt i mødet med klienter at være opmærksom på potentialet og mulighederne for den enkelte. Der bør derfor være et øget fokus på at planlægge aktiviteten, øge de sociale og følelsesmæssige læringsprocesser, samt støtte og guide til mål med fokus på samvær og samarbejde.

🇩🇰 Hanne Holmer – Snoezel fødestuer og behandling af for tidligt fødte børn i Danmark:
Hanne Holmer, gennemgik i sin præsentation hvordan en fødestue kan indrettes, med fokus på det enkelte pars behov for at føle sig hjemme på fødestuen, samt behovet for at blive mødt på deres sanser. Hanne gennemgik sikkerheden omkring fødestuen, der var interview med et par, der skulle føde på en snoezel fødestue – hvor de beskrev følelsen af at de følte sig godt til rette, rummet er indrettet med en sofa og komfortable stole, et stort badekar. På væggene kunne projiceres forskellige temaer fra naturen, der er ydermere forskellige lyde fra naturen og Musicure, musik mm. Der er mulighed for at vælge forskellige farver i rummet.
Personalet der er på arbejde på Snoezelfødestuen beskrev, hvordan de selv er mere i ro og balance, end når de arbejder på en traditionel fødestue.
Hanne beskrev, hvordan hendes barnebarn, der er født meget for tidligt, fik en mulighed for at få stimuleret sine sanser fra lige efter hun blev født. Personalet havde fokus på at der skulle være meget hud til hud kontakt, hun fik en hæklet blæksprutte at holde om, den minder om at holde om navlestrengen. De sad ofte med hende i en gyngestol, så hun kunne få stimuleret den vestibulære sans. Når Hanne sad med hende på brystet og læste højt søgte hendes hænder op mod Hannes strube, da hun søgte efter vibrationen.

Ad Verheul – Meningsfulde mål for grupper af mennesker der anvender Snoezelrum:
Ad Verheul viste en film hvor han undervejs holdt pauser for at tale om hvad det var vi så. I filmen var der fokus på en gruppe af yngre mennesker med fysisk og psykisk udviklingshæmning. Vi fulgte hvordan de ankom i en fælles gruppe og hvordan de enkelte hurtigt faldt til ro og selv havde mulighed for at vælge i hvilke rum og hvilke aktiviteter de ønskede. Mange var glade for at ligge på vibrationsmadras og andre ville gerne ligge ved siden af den kyndige vejleder og “bare” ligge stille. En del af borgerne var også glade for at være i varmtvandsbassin.
Vi blev i filmen introduceret til en familie, der havde en søn, der var udviklingshæmmet. Begge forældre var blevet introduceret til snoezelhuset og snoezel principperne, hvilket de ofte anvendte sammen med drengen. Begge forældre var lettede over, at kunne tilbyde aktiviteter med fokus på at stimulere sanserne og give low arousal.

Fernand Bruneau – Kreative aktiviteter for mennesker med Demens med fokus på Snoezel:
I Fernand Bruneaus oplæg var der fokus på at skabe kreative snoezel aktiviteter hvor der opstår gensidig glæde for begge parter og interaktion blandt deltagerne på plejehjemmet. For plejehjemmets beboere er der ofte fokus på fysiske aktiviteter. Personalet har et meget tydeligt kropssprog og gestikulerer meget, når de taler med beboerne. Der anvendes mange farver i indretningen og når de laver individuelle og gruppe aktiviteter. Når plejepersonalet tilrettelægger aktiviteter er de opmærksomme på, at de fleste sanser stimuleres og at aktiviteterne indeholder fysiske, kognitive, sociale og følelsesmæssige komponenter. Aktiviteterne skal være behagelige, skabe motivation og fremme velbefindende og det generelle helbred. De planlægger hvile efter en aktivitet.

Forskellige principper for design af Snoezelrum og MSE rum:
Dette var en paneldebat hvor Ad Verhaul, Maurits Eijgendaal, Tony McCrovitz og Karen Pool hver især beskrev, hvad de lægger vægt på i designet af et Snoezelrum. De var alle enige om, at der skal være fokus på, at omgivelserne og tilbud om at få stimuleret sanserne hurtigt skal kunne ændres via farver, lyde mm. Installationerne skal være let tilgængelige, lette at anvende og der skal være mulighed for variation i rummet. Den kyndige vejlederen, der anvender rummet, skal føle sig tryg ved at anvende rummet.

Et bud på hvordan social isolation kan brydes hos mennesker med fremskreden demenssygdom:
CRDL er et interaktivt instrument, der kan anvendes til nonverbal kommunikation. CRDL giver mulighed for at berøring hud mod hud bliver til lyd og fremmer fysisk kontakt mellem mennesker. CRDL kan hjælpe med at nedbryde social isolation hos mennesker, der normalt har vanskeligt ved at kommunikere verbalt og indgå i sociale relationer. Den anvendes bl.a. til mennesker med demens, autisme, udviklingshæm-ning og blindhed. Vi afprøvede CRDL og stod i en stor cirkel, vi var omkring 20 mennesker der holdt i hånden og var på den måde forbundet til de to personer der hver havde en hånd på CRDL ´en. Et spændende produkt som har mange anvendelsesmuligheder.