Oplæg fra Nordisk Snoezel Konference 2022

Nordisk konference i Sansestimulering og Snoezelen/MSE 2022 fandt sted 22. og 23. september 2022 på Hotel Marienlyst. Se det fulde program her (PDF).

Birgitte Folmann – antropolog og forsker

Birgitte er uddannet lektor på Sonic College i Danmark, der bl.a. uddanner lyddesignere. Hun er ansvarlig for vidensmiljø, for forskning i atmosfære og er tilknyttet Gødstrup hospital som seniorforsker hvor hun er ansvarlig for den kvalitative forskningsindsats i Familieklyngen.

Birgitte har forsket i omgivelsernes betydning og atmosfære gennem studier af rum, design, teknologi og sanser bl.a. på hospitaler og museer. Birgittes fokus er på de social æstetiske dimensioner og er særligt interesseret i, at forstå forholdet mellem mennesket og materialer som en sameksistens forårsaget af det der påvirker os og som vi sanser når vi oplever en situation. Birgittes fokus er på de social æstetiske dimensioner. Hun har særlig interesse i at forstå forholdet mellem mennesket og materialer, hvordan denne sameksistens påvirker os og hvordan vi sanser en oplevelse i en given situation.

Atmosfære som æstetisk empowerment om betydningen af sanseoplevelser for patienter, pårørende og personale: 
Fokus i Birgittes oplæg var blandt andet, hvilken betydning har det for os som mennesker, når det kliniske miljø bliver brudt, eksempelvis med live musik på en hospitalsafdeling. Hvad sker der når der anvendes materialer der ikke kodes til institutioner og forholdet mellem mennesker og materialer. Der var en gennemgang af nogle af hendes studier af rum, design og teknologi og sanser. Birgitte beskrev begrebet sameksistens. Birgitte har på et tidspunkt selv været indlagt, dette gav hende en forståelse for, hvor vigtigt det er at der er fokus på vores sanser også ved en indlæggelse.

Ann-Karin Nielsen Bakken – psykolog

​Ann–Karin er uddannet psykolog og arbejder med børn og unge. Hun er faglig leder ved NKS Østbytunet, et behandlingscenter for børn, unge og familier. Er forfatter til bogen ” fra uro til ro – udfordrende adfærd og børns muligheder for læring” – 2020.

Sansemotorisk stress regulering for børn og unge der mistrives i skolen:
Fokus i Ann-Karins oplæg var blandt andet på hvilke forudsætninger, der skal være til stede, for at børn kan modtage undervisning og læring. Skolen hun er leder for, ligger tæt på skoven og mange af deres samtaler foregår i naturen. Der var gennemgang af diverse remedier der kan anvendes til at skabe ro, primært proprioceptive redskaber – de anvender også tyggegummi, som børnene anvender når de eksempelvis skal sidde stille. De inddrager meget barnet og familien i udviklingen af strategier. Disse strategier kan hjælpe barnet eller det unge menneske til at mestre tilværelsen. De er detektiver sammen med barnet og finder sammen en mulig vej til strategier for selvregulering gennem sanserne. Ann-Karin lavede en gennemgang og beskrivelse af Bruce Perry selvregulering strategier. Denne strategi kan regulere aktivitets niveau, den kan inddeles i tre kategorier; ved hjælp af tanker og fornuft, relationel regulering og sansemotorisk regulering. De arbejder med ”brain breaks” der giver barnet mulighed for at regulere deres aktivitetsniveau.

Marlene Theager – special pædagog

Marlene har en specialpædagogisk og logopædisk baggrund, har i godt 25 år arbejdet indenfor handicapområdet, både i praksis og som konsulent. De seneste 12 år som VISO-specialist og specialpædagogisk konsulent. Marlene arbejder på Sødisbakke, der er et specialpædagogisk bo og aktivitetscenter for mennesker med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Snoezel og sansestimulation indenfor handicapområdet:
Starten af oplægget var en beskrivelse af Sødisbakke, der er et specialpædagogisk bo- og aktivitetstilbud for mennesker med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Målgruppen er ofte karakteriseret ved stor mangfoldighed og øget kompleksitet. Marlene talte om sansernes betydning for borgernes adfærd og konsekvenserne af sensoriske forstyrrelser, ofte kommer disse til udtryk ved fysiske, følelsesmæssige og kognitive udfordringer. Det er vigtigt med en systematisk observation og relationel tilgang til borgerne, da det bidrager til at forstå personens behov for sansestimulation. Eksempelvis ”Det sensoriske kontrolpanel”, der er en dialog baseret måde at opnå overblik og forståelse for borgerens sensoriske påvirkelighed og strategier. Sansestimulation – hverdags snoezelen blev gennemgået med fokus på tre overordnede stimulation kategorier: Interaktionen, der handler om hvordan. Indlejring der handler om hvor. Interventionen der beskriver hvad der skal foregå.
Diverse forslag til hvordan snoezelmiljøer kan anvendes som en naturlig del af hverdagen.

David Wirzen – musikpædagog

David Wirzen er musiklærer og har de seneste 5 år arbejdet på Eldorado. Eldorado er et aktivitets-, kundskabs- og ressourcecenter for personer med svær funktionsnedsættelse, der ligger i Gøteborg. David arbejder ud fra en musikterapeutisk tilgang og anvender musikken som et middel til kommunikation og aktivitet.

Et godt samspil – en reflektionsmetode til at forbedre samspillet. Eldorado ressourcecenter – Aktivitet, kundskab og kultur:
Fokus var på, at samspil er et grundlæggende behov for alle mennesker og social nærhed er en grundlæggende kommunikativ funktion. Social interaktion bidrager til øget vågenhed og engagement. Det overordnede tema i guiden ”et godt samspil” er aktivitet, vitalitet og timing. Hvilket nærvær er der til stede, venter jeg som omsorgsperson og giver jeg plads til, at personen kan tage initiativ til aktivitet og samspil? Hvordan tolker og bekræfter jeg personens initiativ, hvordan tilpasser jeg min udtryksmåde i forhold til borgerens behov? Guiden har medvirket til at det sociale samspil er i centrum og har øget bevidstheden om reflekterende praksis. Har givet et sprog for professionel udvikling. Samspillet foregår i en meningsfuld aktivitet.

Christian Karlsson – arkitekt

Christian er arkitekt og leder af tegnestuen Karlsson arkitekter i København. Christian har de seneste 10 år arbejdet med projekter og byggerier til borgere der bl.a. har psykiatriske diagnoser, demens, hjemløse og anbragte børn.

Design for dem der behøver det mest:
Fokus i Christians oplæg var arkitekturen og naturen i samspil, hvordan kan man bygge så naturen bliver inviteret næsten helt ind i rummet og er let tilgængelig. Der var tegninger fra et plejehjem, der skal have en gangsti lige uden for fællesarealet. Gangstien er formet som et 8 tal, der er let adgang fra fællesarealerne. Christian beskrev en institution til børn med ADHD og autisme, hvor fællesrummet også havde let adgang til naturen, fællesrummet var ydermere med en stor projekter, der kunne oplyse væggene i forskellige film, skov, strand himlen, stjerner mm.

Hanne Holmer – ergoterapeut

Hanne er selvstændig ergoterapeutisk konsulent med sansestimulering og snoezelen som sine kerneopgaver. Hanne har bl.a. været med til at designe snoezelhuset i Maribo og var i mange år leder af huset. Hun står også for uddannelsen af snoezel konsulenter.

Erfaringer fra Den internationale uddannelse som Certificeret Snoezel konsulent på diplomniveau:
Formålet med uddannelsen er bl.a. at uddanne ressourcepersoner i anvendelsen af Snoezelen/MSE og sansestimulation. Uddannelsen er bygget op af 4 moduler af 5 dages varighed, der er praksisnære opgaver og skriftlige produkter mellem hver af modulerne, opgaverne skrives i grupper.

Modul 1 omhandler basisviden – neurologisk, pædagogisk og terapeutisk. Fokus på grundlæggende teori i anatomi, fysiologi og redskaber til sansestimulation og integration samt kommunikation og relation.

Modul 2 omhandler Snoezelen – Multisensory Environments, sanseintegration i teori og praksis. Snoezelen metoder principper, historisk baggrund og udvikling. Modul 3 omhandler ledsagerens/ omsorgspersonens rolle – implementering af Snoezelen og sansestimulering i praksis. Modul 4 – Snoezelmiljøer og endelig projektudarbejdelse. Sansestimulenrende produkter, metoder og didaktiske overvejelser. Ved oplægget var der, en kort beskrivelse af de afsluttende projekter, fra 3 af de første grupper der fik uddannelsen.

Gruppe 1 udarbejdede en guide til Implementering af Snoezelkonceptet i hverdagen. Gruppe 2 udarbejdede som deres produkt undervisningsmateriale, der kan anvendes til undervisning i snoezelen til forskellige målgrupper. Gruppe 3 udarbejdede et idekatalog til sansestimulering og snoezelen.
Gruppe 4 udarbejdede en hjemmeside: snoezelen4all.com, der er ment som inspiration til at anvende konceptet for både fagpersoner og privatpersoner.

Ingelis Arnsbjerg – ergoterapeut

Ingelis er privatpraktiserende ergoterapeut for børn og unge med autorisation i Danmark og USA, er specialiseret i børn og unge med sensoriske bearbejdningsforstyrrelser. Er indehaver af virksomheden Sans og Samling, har konsulentfunktion på forskellige specialskoler og afholder kurser og foredrag for fagpersoner og forældre.

Individuelle sansemønstre og betydning af sam-regulering:
Workshoppens fokus var på sanseintegration og sensorisk bearbejdning og sansemønstre. Individualiteten i sensorisk bearbejdning og i sansemønstre, introduktion til Winnie Dunns 4 sanseprofiler – den sensoriske søger, tilskueren, sensoren og fravælgeren. Hvilken betydning har vores egen indre fysiologiske tilstande i kontakten med vores klienter og pårørende, hvad er vores egen strategi for selvregulering. Vi skal så vidt muligt forberede vores eget nervesystem forud for kontakt til mennesker, der har et stresset og belastet nervesystem. Vigtigheden af at fremme tryghed og indre balance hos brugeren. En introduktion af Stephen Porges Polyvagale teori og hvilken betydning tilstanden i det autonome nervesystem har for vores mulighed for at kommunikere, for samspil, for modtagelighed for snoezelen, miljøets betydning og mulighed for at deltage i aktiviteter. Praksis Eksempler på hvordan Vagus nerven kan stimuleres. Beskrivelse af sam-regulering og selvregulering

Charlotte Rosenkilde – anæstesisygeplejerske

Charlotte er uddannet anæstesisygeplejerske og er ansat som udviklingssygeplejerske for anæstesi og opvågningsafsnittet på Odense Universitetshospital.

Britt Darley – anæstesisygeplejerske og afdelingsleder

Britt er uddannet anæstesisygeplejerske og er ansat som afdelingssygeplejerske på opvågningsafsnittet på Odense Universitetshospital.

Erfaringer med sanseoplevelser på opvågningsafsnittet på Odense universitetshospital:
Siden 2019 har Odense Universitetshospital anvendt naturoplevelser hos patienter, der vågner efter bedøvelse, det sker gennem beroligende audiovisuelle oplevelser, med billeder og beroligende musik. Projekt ”sanseoplevelser efter operation” har skabt resultater der bekræfter, at patienter får en mere behagelig opvågning via natur oplevelser. Charlotte og Britt fortæller at der ikke i samme grad er behov for smertebehandling efter opvågning, færre går i delir. De vil på et tidspunkt undersøge, om det gør en forskel at patienten bliver lagt i narkose med det samme musik, som de vågner ved. Der anvendes højtalere der omslutter patientens hoved, så personalet og andre patienter ikke kan høre det. Skærmene har et lag film der gør, at de andre patienter fra deres senge ikke kan se hinandens skærme.

Peter Michael Nielsen – neurolog og overlæge

Peter er neurolog og overlæge på Holbæk sygehus, han har forsket i musik stimulation som behandlingsmetode. 

Musikstimulation som behandlingsmetode:
I gennemgang af pacinilegemerne betydning i behandlingskoncepetet, pacinilegemerne er tryk og vibrations følsomme receptorer i huden og indre organer. Han har i mange år udviklet behandlingsmetoder til bl.a. smertebehandling, depression, epilepsi, gennem basvibrationer. Ved at spille musik og basvibrationer for patienterne, overbelaster man det sensoriske nervesystem i en sådan grad, at det dulmer patientens symptomer. Peter Michael er ydermere i gang med et forskningsprojekt, der undersøger om tilgangen kan anvendes til senfølger af Covid 19.

Hanne Siboni – skuespiller og sanger

Hanne er sanger, underviser, latterinstruktør og lydhealer. Hun har optrådt med og undervist i sang, stemme og lyd og spænder fra bulgarsk sang, tjekkisk sigøjnersang, overtoner, lydhealing, opera, egne kompositioner og improvisation.

Livsglæde gennem lyd og latter:
Latterøvelser, vejrtrækningsøvelser, stemmevibrationsøvelser. Bevægelser og rytmer. Vi lyttede til gong, syngeskåle.