Din kurv er lige nu tom!
Ordet Snoezelen er en sammentrรฆkning af to hollandske ord snuffelen og doezelen, der betyder henholdsvis snuse og dรธse. Det er en aktivitet, tilbydes personer, der har vanskeligheder med at bearbejde de sanseindtryk, som de bombarderes med i hverdagen. De kan derfor have stor glรฆde af kontrollerede, behagelige sanseindtryk. Ved at skabe en sanseramme, som giver brugeren ro (dรธse), kan han mรฅske fรฅ overskud til mere aktivt at forholde sig til de tilbudte sanseindtryk (snuse).
Snoezelen er tรฆnkt som en behagelig og en aktivitet fri fra krav, som kan danne ramme for samvรฆr og kommunikation pรฅ brugerens betingelser. Den oprindelige mรฅlgruppe for Snoezelen var bรธrn og voksne med fysisk og psykisk udviklingshรฆmning, men en rรฆkke andre grupper har vist sig at have glรฆde af Snoezelaktiviteter: Det er fx personer med ADHD, autisme, psykiske lidelser, demens og posttraumatisk stresssyndrom.
Snoezelen er et fรฆnomen, der opstod i Holland fra midten af halvfjerdserne. Det udsprang af en รฆndret holdning i samfundet til personer med udviklingshรฆmning. Personer med udviklingshรฆmning skulle ikke lรฆngere gemmes bort pรฅ institutioner, men vรฆre borgere med de samme rettigheder som andre borger, som fx retten til eget hjem. Det betรธd, at personalet i stedet for at tage sig af og sรธrge for personen med udviklingshรฆmning, skulle understรธtte ham i hans udvikling og hans liv. Det betรธd ogsรฅ, at personer med udviklingshรฆmning havde ret til fritidsbeskรฆftigelse, men personalet havde ofte svรฆrt ved at finde fritidsbeskรฆftigelser, de kunne tilbyde deres beboere med svรฆr udviklingshรฆmning. Man begyndte derfor at udvikle materialer og tilgange, der kunne skabe interesse og aktivere: mobiler, musik, massage og farver.
Personalet oplevede, at de ved at tilbyde udvalgte sanseindtryk kunne forbedre kommunikationen med og รฆndre adfรฆrden hos deres beboere med svรฆr udviklingshรฆmning. Nรฅr sanseindtrykkene var kontrollerede og begrรฆnsede, lukkede de ikke lรฆngere af for sanseindtrykkene, men kunne motiveres til at se, hรธre, dufte og fรธle pรฅ ny.
Personalet begyndte at lave โsanse-cafeterierโ, hvor beboeren kunne fรฅ stimuleret deres forskellige sanser i behagelige rammer. Ved en sommerskole pรฅ institutionen De Hartenberg i Holland arrangeret af Ad Verheul og Jan Hulsegge, blev de fรธrste forsรธg med sanse-cafeterier lavet i stรธrre omfang, idet man indrettede et stort telt, hvor man kunne eksperimentere med forskellige sanseerfaringer. Ved den lejlighed fandt man ud af, at flere institutioner arbejdede med nogen af de samme principper, og man udvekslede erfaringer. Herfra udviklede de principperne bag aktiviteten og kaldte det โSnoezelenโ efter inspiration fra en anden af de medvirkende institutioner. Sanseteltet viste sig at have sรฅ stor succes, at man pรฅ De Hartenberg midlertidigt fik lov til at indrette en rรฆkke lokaler til Snoezelrum, indtil man i 1984 indviede et permanent Snoezelhus.
De fรธrste Snoezeltelte, -huse og -rum var udstyret med forholdsvis simpelt, hjemmelavet materiale, der skulle stimulere de forskellige sanser:
I de efterfรธlgende mere permanent indrettede Snoezelrum og โ huse udviklede man konceptet og indretningen af Snoezelrummene.
Snoezelen blev introduceret i Danmark af Maurits Eijgendaal, da han, som forstander for bรธrnehjemmet Solbo ved Silkeborg, fik bygget det fรธrste Snoezelhus i Danmark. Maurits Eigendaal er hollandsk og opdagede selv Snoezelen ved en inspirationstur til Holland. Fra Solbo bredte konceptet sig videre til resten af Danmark og Skandinavien. Maurits Eijgendaal indrettede rummene til at henvende sig til fortrinsvis รฉn af sanserne. Samtidig lod han sig inspirere af filosofien om de psykiske energicentre, chakrane, fra รstens religioner og de farver, der er forbundet med dem og lod chakrenes farver danne ramme for de forskellige sanseindtryk, der tilbydes i de forskellige rum. I Skandinavisk sammenhรฆng symboliserer farverne nu klassiske Snoezelrum.
Det hvide rum er basisrummet, fordi man her kan projicere lys, farver, billeder, film og bevรฆgelse pรฅ de hvide vรฆgge, gulv og loft, og dermed skabe mange forskellige slags stemninger. Her kan der vรฆre boblerรธr og fiberoptiske gardiner, der foruden den visuelle effekt ogsรฅ har taktil vibrerende effekt. Det hvide rum er fortrinsvis et visuelt rum, men musikken er en vรฆsentlig del af at skabe den rette stemning. Det hvide rum fortrinsvis et dรธserum.
Det gule rum er et auditivt rum. Her kan lyden vรฆre indbygget i mรธbler som brikse og vandsenge, der sรฅledes ogsรฅ giver et taktilt stimuli for dem, der befinder sig pรฅ mรธblerne, pรฅ grund af lydens vibrationer, der forplanter sig til mรธblerne og kroppen. Musikken og lyden kan sรฅledes fรธles i kroppen, og dermed give en anden og kraftigere oplevelse af lyd og musik. Den svagthรธrende eller dรธve vil ogsรฅ kunne opleve musikken.
Det grรธnne rum er et taktilt rum. Her har vi klassisk boldbadet, der bestรฅr af flere tusind hรฅrde bolde. I boldbadet er kroppen omgivet af det tryk, som boldene giver, og det kan for mange give en tryg og beroligende virkning, som isรฆr kontaktsvage kan have stor glรฆde af. Nรฅr personen i boldbadet er optaget af boldenes tryk, kan pรฆdagogen ofte fรฅ lov til at komme tรฆttere pรฅ.
Det blรฅ rum er et rum for kontakt og kommunikation. Det er et massagerum, hvor berรธringen fra massagen kombineres med duften fra de รฆteriske olier, der bruges til massage. Formรฅlet med massagen er fรธrst og fremmest at styrke relationen mellem bruger og hjรฆlper/pรฅrรธrende.
Det rรธde rum er et rum til bevรฆgelse. Der kan vรฆre hรฆngekรธjer, lydeffekter og andet, der motiverer til bevรฆgelse. Det rรธde rum er fortrinsvis et “snuserum”. Her aktiveres ogsรฅ den proprioceptive og vestibulรฆre sans. Derudover indretter mange Snoezelhuse Black-rooms, Black-rooms, hvor rummet er mรธrkt og det eneste lys er black-light, der fรฅr isรฆr hvidt og akrylprodukter i stรฆrke farver til at blive meget synlige. Disse rum bruges isรฆr til personer der har svรฆrt ved at fokusere. I mรธrket kan man fรฅ en enkelt genstand til at trรฆde frem.
Siden 70โerne er der opstรฅet en hel industri, der tilbyder Snoezelprodukter. Ogsรฅ nye interaktive videoprojekteringsteknologier er ved at vinde indpas, der kan give udviklingshรฆmmede mulighed for at profitere af de senere รฅrs teknologiske udvikling bl.a. pรฅ underholdningsomrรฅdet. Det centrale i Snoezelen er dog stadig at tilbyde nogle trygge, behagelige og stimulerende rammer, der giver de bedste betingelser for at รฅbne sig mod verden og andre mennesker.
I Danmark findes der efterhรฅnden en del Snoezelhuse og mange flere Snoezelrum, rundt omkring pรฅ skoler, dag- og dรธgninstitutioner og boformer. Ud over Snoezelhuset Solbo ved Silkeborg, er der et Snoezelhus i Maribo, i Gentofte og i Helsingรธr. De er alle 3 selvstรฆndige Snoezelhuse, der ikke er tilknyttet nogen bestemt institution eller boform, og hvis brugere kommer fra lokalomrรฅdet. Snoezelhuset i Esbjerg er tilknyttet specialbรธrnehaven Kornvangen, men har ogsรฅ brugere udefra. Ligeledes er der et Sansehus pรฅ boformen Sรธdisbakke, fortrinsvis til boformens beboere. I Landsbyen Sรธlund, hvor Maurits Eijgendaal har vรฆret forstander siden 1991, bygges der i รธjeblikket et stort Snoezelhus, som skal vรฆre sรฅvel til landsbyens beboere som til brugere fra lokalomrรฅdet.
Bemรฆrk: Siden denne artikel blev skrevet, er der kommet mange flere Snoezelhuse og rum i Danmark.
Se vores oversigt:
Skrevet af Dorthe Mรธller Johnsen, formidlingskonsulent, VISS.dk
Den oprindelige artikel kan lรฆses her i PDF format.